Sjællandsgade 11, 3. th., 4100 Ringsted

3 værelses lejlighed i gåafstand til stationen samt Ringsted centrum

På en yderst central beliggenhed i Ringsted møder du denne åbne treværelses lejlighed med charmerende skråvægge. Du bliver tilbudt et hyggeligt indre uden overboer og et lækkert køkken-alrum.

Lejligheden er beliggende i Sjællandsgade, som ligger i kort gåafstand fra bymidtens butikker, restauranter og indkøbsmuligheder. Derudover tager det tre minutter at gå til Ringsted Station, optimal beliggenhed som pendler mod eksempelvis København, Roskilde eller Odense. Særligt den nye togforbindelse til København giver korte rejsetider, såfremt man pendler til studie eller arbejde i hovedstaden. På gå- eller løbeturen møder du skøn natur langs Ringsted Oplevelsessti, som fører fra byen og rundt i landskabet.~

Ejendommen er en klassisk murstensejendom anno 1943, og i 2016 blev fjernvarmesystemet opdateret, så det følger alle moderne krav.~

Der er fjernet en væg, og dermed er der blevet skabt et åbent miljø med køkken-alrum. Fra køkkenet har du en dejlig udsigt over store dele af kvarteret. Alrummet er i vinkelform, hvilket giver plads til at placere et spisebord ved køkkenet og samtidig lave en hyggelig stuekrog med sofa og TV i den anden ende. Du møder også to værelser i forlængelse af hinanden. Et badeværelse med bruseniche, og ligeledes en skøn udsigt, fuldender boligen.~

Med overtagelsen af denne lejlighed bliver du en del af en fornuftig ejerforening med styr på sagerne, og som en ekstra bonus er der gratis parkering i gården samt evt. mulighed for overtagelse af sælgers garageleje. Du får også en hyggelig fællesterrasse, vaskekælder og tørrerum.~

Da det bagerste af værelserne har egen indgang ude fra opgangen, er dette særdeles velegnet til udlejning såfremt man måtte ønske dette.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.