Giesegårdvej 9, Nordrup, 4100 Ringsted

Charmerende ejendom med skøn landlig beliggenhed

Virkelig charmerende ejendom beliggende i Nordrup op til skov og udsigt over markerne. Der er et rigt dyreliv og haven rummer en del gamle frugttræer bl.a. æble-, nød og mirabel. Frugtbuske, heriblandt stikkelsbærbuske, brombæbuske og et kæmpe rosenbed. Der er få km til Giesegård Gods, med masser af natur, skove og stier til både gå og cykelture.



Huset er i 2006 genopført efter brand, og er opført i træ med stråtag. Der er tilhørende anneks opført i samme stil, men mange forskellige anvendelsesmuligheder, samt værksted/udhus.

Huset indeholder: entre, bryggers, pænt og hyggeligt køkken med udgang til terrasse, stue med brændeovn, 2 badeværelser med brus og nye klinker. Der er gulvvarme i hele stueetagen.
1 salen er nyrenoveret og har nye tæpper, indeholder 2 gode værelser samt stor repos.

Ejendommen opvarmes med oliefyr og brændeovn. Mønninger og sålbænke er udskiftet for nylig.


Dejlig ugeneret have, med terrasser og skøn udsigt over markerne. En idyllisk beliggenhed i landlige omgivelser. Her er højt til himlen, og fra adressen er der ikke mere end 5 minutters gang til skole, daginstitution og idrætshal, mens indkøb kan foretages 4 minutter væk i Ørslev - eller Ringsted, på under 10 minutter. Der er kort afstand til motorvejstilkørsel ved både Ringsted og Borup.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.