Hestemøllestræde 5A, 1. TH., 4200 Slagelse

Unik totalmoderniseret lejlighed i centrum af Slagelse

Området & ejendommen:
På en stille sidegade til Slagelse centrum, finder man denne smukke bygning. De pudsede facader og det røde tegltag, småsprossede ruder og buede hvælvinger, byder på elegant vis velkommen ved ankomst. En ejendom som fremstår meget velholdt. Vi skal på 1. sal, i en lejlighed der strækker sig over 3 plan, akkurat så man kan få glæde af det smukke lysindfald, udsigten over byens tage og Sct. Mikkels kirke der lyser op om aftenen. Her er du lige i hjertet af Slagelse, i behagelig afstand til alt hvad dagligdagen kræver.

Lejligheden indeholder:
Boligen har et boligareal på 123 kvm og 9 kvm hems. Sælger har moderniseret det meste af lejligheden indenfor det seneste år, så den fremstår eksklusiv og fuldstændig indflytningsklar. Entré med skabe. Stilrent køkken/alrum i en høj kvalitet, hvor der er tænkt over detaljerne. Køkken ø, der giver mulighed for ekstra siddepladser, god stor spiseplads og trappen til første salen. Integrerede hårde hvidevarer, som er under et år gammelt. I stueplan er der ligeledes et fint værelse med direkte adgang til, et helt nyistandsat badeværelse med gulvvarme, muret bruseniche, væghængt toilet og i det hele taget en dejlig atmosfære. På næste etage folder stuen sig ud med fritlagte loftbjælker og loft til kip, hvilket giver lys og luft, og udsigt over de små byhuse og skoven. Den rummelige stue giver mulighed for flere afdelinger, bl.a. hyggeligt sofahjørne, kontor eller spiseafdeling. Der er også mulighed for at indrette et ekstra værelse i vinklen. Fra stuen har man adgang til hemsen med skråvægge, hvor anvendelsesmulighederne er mange og hvor sælger i dag har valgt at indrette sig med sit soveværelse – udsigten herfra er lige til stjernerne.

Grunden:
Ejendommen har en stor fælles gårdhave med egen parkeringsplads. Til lejligheden følger også et privat kælderrum, og i den fælles kælderafdeling er der mulighed for at parkere sin cykel samt vaske tøj som er med i den fælles ejerudgift.

Ejerforeningen: En lille veldrevet ejerforening, med i alt 11 ejerlejligheder. Et fint årsregnskab og et godt øje for ejendommens løbende vedligeholdelse. Det er tilladt at holde hund og kat.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.