Ternesøvej 1, 4690 Haslev

Moderniseret villa med kig til søen

Denne ejendom ligger smukt placeret på skrånende grund med et lille fint kig til søen. Vi befinder os i Terslev. En lille hyggelig by, beliggende i naturskønne omgivelser tæt på hovedstadsområdet. Det er nemt at komme på motorvejen og i løbet af tre kvarter, kan man være i København. I byen findes et stærkt lokalt fællesskab, gode lokale indkøbsmuligheder. Byen byder ligeledes på både skole og børnehus/daginstitution.

På Ternesøvej er du omgivet af smuk natur og smukke huse. Bussen stopper lige i nærheden og det er nemt at gå tur i skoven på modsatte side af vejen.

Denne villa rummer hele 171 kvm, hvoraf de 32 er udestue. Boligen fremstår nyistandsat, nymalet og total indflytningsklar. Haven er godt lukket af, og de store vinduespartier lukker lyset ind og giver et skønt kig til udearealerne, herunder den nærliggende sø.

Indretningen er som følger: Entré. Nydeligt køkken i hvide elementer, god skabsplads og en stor spiseplads. Stort værelse. Bryggers med gennemgang til badeværelse med brus. Stuen er dejlig lys, med brændeovn og i flere niveauer. Fra stuen er der udgang til overdækket flisebelagt terrasse. Værelse samt soveværelse med direkte adgang til badeværelse - begge badeværelser er nyistandsatte. Stor lys udestue i god stand og med flot udsigt til hele haven.
Gulvene er nye, vinduer og døre er nyere og der er efterisoleret med 300 mm på loftet.

Haven fremstår meget velholdt, med hyggelige solkroge, gode terrasser og en pæn og præsentabel indkørsel. Stor garage som også fremstår nyistandsat, isoleret og med indlagt strøm.

Mulighed for hurtig overtagelse såfremt dette ønskes.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.